Kvinderettigheder udtrykt igennem mode

Mode har gennem tiden været en stærk platform for at udtrykke og kæmpe for kvinders rettigheder. Fra beklædningens rolle i kvinders frigørelse til brugen af mode som et middel til at formidle politiske budskaber har moden udviklet sig sammen med kvindebevægelserne og afspejlet deres kampe, sejre og forandringer.
"WE SHOULD ALL BE FEMINISTS"
Slogan-beklædning er blevet en populær og kunstnerisk måde at udtrykke feministiske holdninger på. T-shirts med slogans som The Future is Female eller We Should All Be Feminists fra Dior har gjort det muligt for kvinder at bære deres holdninger uden at sige noget. Slogans fungerer som en slsgs kunstform i sig selv, hvor hver sætning er nøge udvalgt til at skabe en dialog, samtidig med at skille sig ud og understøtte feminismen. Denne kollektion blev skabt af Maria Grazia Chiuri, som i 2016 blev den første kvindelige chefdesigner hos Dior. T-shirten og dens budskab blev hurtigt et symbol på mode som en feministisk ytringsform og satte gang i diskussioner over, hvordan modebranchen kunne understøtte ligestillingskampen. Andre kollektioner har fremhævet lignende slogans, der understreger kvinders styrke og kollektive kamp for retfærdighed.
Til Diors 2020 Haute couture-show samarbejdede hun med en kunstner, kaldet Judy Chicago, der designede et kæmpemæssigt telt med teksten What if Women Ruled the World? - En symbolsk og visuelt kraftfuld kommentar til kvinders manglende repræsentation og lederskab i samfundet. Showet blev både en mode- og en kunstnerisk begivenhed, hvor de feministiske budskaber fik lige så meget opmærksomhed som selve tøjet. Med Chiuris ledelse har Dior udtrykt sin rolle som en brand i modeverdenen, der udforsker og støtter feminisme både kunstnerisk og socialt. Diors kollektioner trænger til refleksion over, hvad det vil sige at være en kvinde og brandet opfordrer til at hver kvinde selv definerer, hvad kvindelighed betyder for dem.



